Teknisk garantiforsikring til lettere brugte premiumbiler.
Når du flexleaser en brugt bil, kan en garantiforsikring give ekstra tryghed og beskyttelse mod dyre og uforudsete værkstedsregninger. Forsikringen dækker (hele eller dele af) værkstedsregningen ved mekaniske og elektriske fejl og giver derfor en god beskyttelse ved flexleasing, hvor bilens fabriksgaranti typisk er udløbet.
På siden her kan du blive klogere på forsikringen, og hvad vi kan tilbyde i forbindelse med leasing.
Vi omtaler det som teknisk garantiforsikring, men du kan også møde lignende forsikringer under navne som mekanisk forsikring, mekanisk garantiforsikring eller bilejerskifteforsikring. Fælles for dem er, at de handler om forsikring mod værkstedsregninger ved mekaniske og elektriske fejl og nedbrud på bilen.
Har du spørgsmål? Så tøv ikke med at kontakte os.
Vær opmærksom på, at en garantiforsikring ikke er det samme som Flexto Approved.
Teknisk garantiforsikring er selve forsikringsdelen.
Flexto Approved er Flextos samlede tryghedskoncept, når vi finder, hjemtager og leverer en bil til dig, og hvor en teknisk garantiforsikring indgår som en del af konceptet.
Flexleasing og garantiforsikring – baggrund.
En garantiforsikring er især relevant ved flexleasing.
For flexleasing giver mest mening på biler, der er 36+ måneder gamle. Det skyldes, at du her betaler den laveste sats (0,5% pr. måned) af registreringsafgiften og således i sidste ende får en mere attraktiv bil og leasingaftale.
Det indebærer, at fabriksgarantien på bilen typisk er udløbet. Derfor kan det være en god ide at tilvælge en forsikring, der dækker (dele af) de udgifter, der følger med et uforudset værkstedsbesøg.
Det vigtigste at vide:
- Forsikringen dækker de fleste mekaniske og elektriske fejl og nedbrud, afhængigt af police og vilkår. Den er især relevant ved flexleasing af brugt bil, hvor fabriksgarantien ofte er udløbet.
- Hos Flexto benytter vi en omfattende teknisk garantiforsikring med stærk dækning og gode vilkår. Den fungerer blandt andet som en forsikring af motor og gearkasse og andre komponenter, som kan være dyre at reparere.
- Forsikringen dækker ikke almindeligt slid, service, vedligeholdelse, kosmetiske skader eller skader efter uheld.
- En reparation må ikke påbegyndes uden forudgående accept fra forsikringsselskabet.
Hvad er garantiforsikring?
En teknisk garantiforsikring er en forsikring, der dækker de fleste mekaniske og elektriske fejl og nedbrud på bilen, afhængigt af bil, dækning og forsikringsvilkår.
Formålet er enkelt: At du ikke står alene med en stor og uventet værkstedsregning, hvis der opstår et dækningsberettiget nedbrud.
I Flexto samarbejder vi med AutoConcept, og vi prioriterer en ordentligt forsikring med gode vilkår, og som faktisk dækker de komponenter, der typisk er mest udsatte. Vilkårene kan variere efter valgte dækning, men som udgangspunkt er du beskyttet ved fejl på vitale dele som:
- motor, gearkasse, kobling, turbo og øvrige drivlinje
- differentialer
- brændstofsystem
- styretøj og hjulophæng
- bremsesystemets tekniske komponenter
- elektriske enheder
- klimaanlæg
- sikkerhedskomponenter
- udvalgte hybrid- og elbils-komponenter
Formålet er enkelt: At du ikke står alene med en stor og uventet værkstedsregning, hvis der opstår et dækningsberettiget nedbrud.
Spørgsmål? Så tag endelig fat i os.
Hvad dækker en garantiforsikring ikke?
En garantiforsikring er ikke det samme som en almindelig bilforsikring. Den dækker ikke ansvar, kasko, tyveri eller skader efter uheld.
Den handler om uventede tekniske fejl og nedbrud og er din økonomiske sikkerhed ved f.eks. et pludseligt motorhavari eller en gearkasse, der står af. Den er heller ikke en serviceaftale. Det vil sige, at serviceeftersyn, almindelig vedligeholdelse, kosmetiske skader, almindelige sliddele som dæk og bremser, skader efter uheld, fejl som følge af manglende eller mangelfuld service og forhold, der var kendt inden forsikringen blev tegnet, ikke er omfattet.
Hvis bilen får en fejl, der kan være omfattet, skal sagen anmeldes korrekt, og forsikringsselskabet skal acceptere reparationen, før arbejdet går i gang.
Hvis du selv sætter værkstedet i gang uden forudgående accept, sker det som udgangspunkt for egen regning.
Hvad koster en garantiforsikring ved leasing?
Prisen på en garantiforsikring (mekanisk forsikring, bilejerskifteforsikring) afhænger af bilen og den ønskede dækning.
Prisen afhænger blandt andet af:
- bilmærke, model, variant, alder og kilometerstand
- motortype: benzin, diesel, hybrid eller el?
- ønskede dæknings-niveau
- forsikringsperiode
- eventuel selvrisiko
Tag fat i os, hvis du er nysgerrig på, hvad en teknisk garantiforsikring koster på din (næste) leasingbil.
Hvad gør du, hvis du har fået en fejl?
Hvis bilen får en fejl eller et nedbrud, som kan være dækket af den tekniske garantiforsikring, er det vigtigt at følge proceduren i din police, som kan opsummeres til:
- Kontakt forsikringsselskabet og anmeld fejlen efter proceduren i policen.
- Afvent accept fra forsikringsselskabet, før reparationen påbegyndes.
- Sørg for, at værkstedet følger forsikringsselskabets anvisninger.
- Gem dokumentation, hvis der bliver bedt om servicehistorik, fejlkoder, tilbud eller faktura.
Forsikringsselskabet skal have mulighed for at vurdere fejlen, dækningen og reparationsomfanget, før der bliver lavet en forsikrings-reparation.
Den korte regel er: Ingen reparation uden forudgående accept.
FAQ om teknisk garantiforsikring.
Hvad er en garantiforsikring?
En garantiforsikring er en forsikring, der dækker de fleste mekaniske og elektriske fejl og nedbrud på bilen, afhængigt af policen. Den bruges ofte på brugte biler, hvor fabriksgarantien er udløbet eller tæt på at udløbe.
Nedbrud eller fejl – hvad gør jeg?
Har du brug for at benytte din tekniske garantiforsikring, beder vi dig om at kigge i din forsikringspolice. Her fremgår det, hvordan du anmelder en fejl eller et nedbrud.
Hvad kræves der for, at dækningen gælder?
Det vigtigste er, at bilens service er overholdt jf. producentens fastsatte serviceintervaller. Øvrige vilkår fremgår af din police.
Er mekanisk forsikring og garantiforsikring det samme?
Begreberne bruges ofte om samme type forsikring. Mekanisk forsikring, mekanisk garantiforsikring, garantiforsikring og bilejerskifteforsikring bruges typisk om en forsikring mod mekaniske og elektriske fejl på bilen.
Hvad dækker en garantiforsikring til bil?
En garantiforsikring til bil dækker de fleste mekaniske og elektriske fejl og nedbrud. Det kan for eksempel være fejl på motor, gearkasse, turbo, drivlinje, elektronik, klimaanlæg eller udvalgte hybrid- og elbilskomponenter. Den præcise dækning afhænger altid af policen.
Dækker garantiforsikring motor og gearkasse?
Ja, en omfattende teknisk garantiforsikring vil typisk kunne dække fejl og nedbrud på motor og gearkasse, hvis fejlen er omfattet af policen, og reparationen er godkendt af forsikringsselskabet på forhånd.
Hvad dækker garantiforsikringen ikke?
En garantiforsikring dækker typisk ikke almindeligt slid, service, vedligeholdelse, kosmetiske skader, dæk og bremser som almindelige sliddele, skader efter uheld eller fejl som følge af manglende service.
Hvordan kan jeg forlænge dækningen?
Kontakt os og forhør dig. Så hjælper vi dig med at afsøge mulighederne.
Kan jeg overdrage forsikringen til en evt. ny bruger af bilen?
Den tekniske garantiforsikring kan formentligt godt overdrages, såfremt forsikringstager sender en skriftlig anmodning til forsikringsselskabet. Vi hjælper gerne med at undersøge sagen.
Hvad koster en bilejerskifteforsikring?
Prisen på en bilejerskifteforsikring afhænger af den konkrete bil. Faktorer som mærke, model, alder, kilometerstand, motortype, dækningsniveau og forsikringsperiode har betydning for prisen.
Kan man få garantiforsikring på elbil eller hybridbil?
Ja, og der findes forsikringsprodukter, der er tiltænkt de forskellige drivmidler.
Er garantiforsikring det samme som fabriksgaranti eller reklamationsret?
Nej. Fabriksgaranti gives af bilproducenten. Reklamationsret følger af købelovens regler. Garantiforsikring er en selvstændig forsikringsaftale, der kan dække tekniske fejl og nedbrud, hvis betingelserne er opfyldt.
Hvordan hænger garantiforsikring sammen med Flexto Approved?
Teknisk garantiforsikring er én del af Flexto Approved.
Når en bil er Flexto Approved, står Flexto også inde for bilens stand ved levering, og 12 måneders teknisk garantiforsikring er inkluderet.
Men en bil kan godt have teknisk garantiforsikring uden at være Flexto Approved.
Har du spørgsmål til garantiforsikring?
Vi hjælper gerne med at undersøge mulighederne på den bil, du overvejer – eller på en bil, du allerede har.
Ring til os på tlf. +45 96 36 52 25 eller brug kontaktformularen herunder.