forsikring-ved-leasing-scaled

Flexleasing med forsikring.

Flexleasing med forsikring – du og din bil er i trygge hænder.

Ligesom ved køb på fuld afgift skal du have en forsikring til din leasede bil. Du skal have den lovpligtige ansvarsforsikring og en kaskoforsikring, som du sikkert kender det fra biler på fuld afgift. 

I tillæg hertil kan du vælge at tegne en teknisk garantiforsikring, der sikrer dig økonomisk, hvis du skulle være så uheldig, at noget på din bil går i stykker og skal repareres i leasingperioden. 

I Flexto har vi valgt at inkludere 12 måneders teknisk garantiforsikring på de fleste af de biler, vi annoncerer her på hjemmesiden. Vi kalder ordningen flexto.approved, og den er dit værn mod uventede værkstedsregninger, ligesom den signalerer til dig, at vi står på mål for standen på de biler, vi leverer. 

Flexleasing inkl. forsikring
– ansvars- og kaskoforsikring.

Ligesom ved en købt bil, skal du have den lovpligtige ansvarsforsikring på din leasingbil. Derudover skal du have en kaskoforsikring som dækker evt. reparationsomkostninger i tilfælde af skader på din bil. 

Hos Flexto har du mulighed for flexleasing med forsikring, hvis du tegner din forsikring gennem vores samarbejdspartner Protector som formidles af WingWarranty. Her får du fordelagtige priser og vilkår, ligesom vi påtager os opgaven med at administrere din forsikring ved leasing af en bil. Du kan naturligvis også vælge at bruge dit eget forsikringsselskab, men vi vil så opkræve dig et gebyr (pt. kr. 1.500) for at notere panthaverdeklarationen.   

Er det dyrere at forsikre en leaset bil? 

Nej, det er typisk ikke dyrere at forsikre en leaset bil. Tværtimod vil du nok opleve, at din forsikringspræmie er noget lavere ved flexleasing sammenlignet med køb af den samme bil på fuld afgift. Det skyldes, at registreringsafgiften ikke er bundet til bilen, og at du dermed kun skal forsikre ”stålet” – altså bilens værdi uden registreringsafgift.

Spørgsmål?

32118_0083-Highres

flexto.approved beskytter dig mod uventede værkstedsregninger.

Bekymringen for store, uventede værkstedsregninger skal ikke stå i vejen for, at du kan komme bag rattet i din drømmebil. I Flexto har vi derfor besluttet at inkludere 12 måneders teknisk garantiforsikring i leasingprisen på (de fleste af) de biler, vi annoncerer. 

Vi kalder ordningen flexto.approved, og den er din beskyttelse mod fejl, nedbrud og andre kedelige overraskelser. Den er samtidig et signal til dig om, at vi står inde for kvaliteten og standen på de biler, du leaser hos os.  

Hold øje med flexto.approved-skiltet og læs mere om flexto.approved og teknisk garantiforsikring her

Få vejhjælp gennem Flexto.

Som en sidste forsikring på din leasede bil er det altid en god ide at have en vejhjælpsordning, så du kan komme hurtigt videre i tilfælde af havari, nedbrud el.lign. 

Du kan bruge din egen leverandør, eller du kan vælge at tegne en vejhjælpsordning gennem vores samarbejdspartner AutoSecure.

Læs også vores oversigt over praktiske oplysninger til dig som kunde i Flexto.

flexto-approved_2025_2

Spørgsmål? Kontakt vores salgsafdeling.

Flexto Jylland

32118_0110-Highres
32118_0106-Highres

Flexto København

Michael

FAQ om flexleasing og forsikring.

Er forsikring med i leasing?

Ansvars- og kasko-forsikringerne er ikke automatisk med i din leasingaftale. Du kan vælge at tegne en forsikring gennem vores samarbejdspartner Protector, eller du kan vælge at bruge dit eget forsikringsselskab. Det samme gælde din vejhjælpsordning, hvor vi samarbejder med AutoSecure. 12 måneders teknisk garantiforsikring er med i leasingaftalen på de fleste biler, vi annoncerer. For nærmere herom gå til flexto.approved.

Hvem betaler forsikring ved leasing?

Ved flexleasing skal leasingtager selv afholde omkostninger til forsikringer
.
Ved privatleasing er det altså dig som privatperson, der betaler. Ved erhvervsleasing betaler virksomheden forsikringen. Vi har dog valgt at inkludere en teknisk garantiforsikring i prisen på de fleste af de biler, vi annoncerer under ordningen Flexto Approved. Med Flexto Approved vil du altså ikke få en opkrævning på teknisk garantiforsikring de første 12 måneder.

Er det dyrere at forsikre en leaset bil?

Det er i udgangspunktet ikke dyrere at forsikre en leaset bil. Tværtimod vil du sandsynligvis opleve, at forsikringspræmien er lavere på en leaset bil end på den samme bil købt på fuld afgift. Det skyldes, at bilens registreringsafgift ikke er bundet til bilen, og at du således kun skal forsikre selve bilen (”stålet”) ekskl. registreringsafgift.

Hvad dækker en leasingforsikring?

Du skal have den lovpligtige ansvarsforsikring, som dækker personskade ved ulykker, og en kaskoforsikring, som dækker evt. skader på din og/eller modpartens bil. Derudover har du mulighed for at tegne en teknisk garantiforsikring på din leasede bil. Bemærk at vi inkluderer 12 måneders teknisk garantiforsikring på (de fleste af) de biler, vi annoncerer. Vi kalder ordningen flexto.approved. Slutteligt er det altid klogt at have en vejhjælpsordning, så du kan komme videre i tilfælde af havari, punktering o.lign. Her kan vi ligeledes hjælpe.