Tilbud på fornyelse
Tilbud på fornyelse.
Har du en leasingbil i dag, og overvejer du at skifte leasingselskab? Eller har du bare brug for et tilbud at holde op imod din nuværende aftale?
Det er let, hurtigt og helt uforpligtende at bede om et attraktivt leasingtilbud fra os.
Udfyld formularen her og vi vender tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.
Fornyelse af din leasingaftale?
Er din leasingaftale ved at udløbe, skal du vælge, om du vil af med bilen eller fortsætte med at køre i den. Er du glad for bilen, kan du uden problemer tegne en ny leasingaftale på den.
Det kan være en let og attraktiv måde at køre videre på. Du kører blot videre i samme bil med de samme nummerplader og uden forstyrrende afbrydelser.
Er du Flexto-kunde, sørger vi naturligvis for at tage kontakt til dig i god tid inden din aftale udløber, så du ikke bliver overrasket og skal tage forhastede beslutninger.
Mulighed for billigere aftale ved fornyelse.
At din nuværende leasingaftale udløber, betyder ikke, at du skal skille dig af med bilen. Mange er glade for deres bil og ønsker egentlig bare at køre videre i den.
Ved at forny din leasingaftale for eksempelvis 12 nye måneder sparer du en række startomkostninger, da bilen jo allerede er hentet hjem, indregistreret, toldsynet mv. Derudover vil bilens værdi som udgangspunkt være faldet i den forgangne leasingperiode. Den værdi, vi beregner den nye aftale ud fra, er altså lavere, og din udbetaling og/eller dine månedlige ydelser vil derfor formodentligt blive tilsvarende lavere end i den foregående leasingperiode.
Er der tale om en firmabil, vil din beskatning desuden formentligt blive lavere som følge af en lavere markedsværdi på bilen.
Restværdi ved fornyelse.
Hvad sker der, hvis restværdien på den gamle leasingaftale er skæv, og du ønsker at forny aftalen?
Kan bilen ikke indbringe restværdien fastsat i den forgangne leasingaftale – f.eks. fordi du har kørt flere kilometer end det, leasingselskabet har lagt til grund for leasingberegningen – vil leasingselskabet skulle indregne differencen i den nye aftale. Det vil sige, at du skal indhente den manglende afskrivning i periode 2.
Nogle tror, at differencen forsvinder, hvis bare man fornyer sin leasingaftale. Men der er desværre kun dig til at betale for bilens afskrivning.
Fornyelse eller forlængelse?
Fornyelse og forlængelse er to forskellige måder at køre videre i din nuværende leasingbil på. Men de bliver ofte forvekslet.
Ved en fornyelse tegner du en ny leasingaftale på bilen – for eksempel for 12 nye måneder. Når du indgår en ny aftale, skal du som udgangspunkt betale en ny førstegangsydelse, da denne indgår i afskrivningen på bilen i den ønskede leasingperiode.
Ved en forlængelse (eller ‘administrativ forlængelse’) er der derimod tale om, at du forlænger en eksisterende aftale. Det er altså ikke en ny leasingaftale men en forlængelse af den eksisterende. Det kan være en god løsning, hvis du ved, at kun har brug for bilen i yderligere en kort periode – for eksempel et par måneder mens du venter på, at din næste bil dukker op.
Når vi forlænger en eksisterende aftale, fortsætter du på de samme vilkår og med den samme månedlige ydelse som hidtil, og du skal ikke betale en ny førstegangsydelse. Der er dog en række krav, som skal være opfyldt for, at vi kan lave en administrativ forlængelse af din leasingaftale. Kontakt os og forhører dig om mulighederne, hvis du ønsker at forlænge.
Det siger kunderne!
Flexleasing uden bøvl og kedelige overraskelser.
Foden under eget bord
Vi finansierer selv alle bilerne i vores flåde. Så når du handler med os, handler du med os. Der er ikke et bagvedliggende finansieringsselskab, der også skal tjene på dig. Og der ingen tvister eller tvivl om ansvar.
Ærlig og individuel rådgivning
Vi propper ikke noget ned i halsen på dig. Hos os kan du regne med, at aftalen er sammensat med dine interesser for øje. Og er flexleasing slet ikke den rette løsning for dig, skal vi nok sige det.
Realistisk restværdi
Slip for at betale for meget. Og slip for en kedelig ekstraregning ved kontraktudløb. Vi kender markedet og gør os umage med at sætte en realistisk restværdi på din bil – ikke for høj, ikke for lav.
Spørgsmål? Kontakt vores salgsafdeling.
Flexto Jylland
- Kim Sørensen
- LEASINGRÅDGIVER
- Tlf: 2161 9035
- Mail: kim@flexto.dk
- Casper B. Lundmose
- LEASINGRÅDGIVER
- Tlf: 9636 5226
- Mail: casper@flexto.dk
Flexto København
- Michael Johansen
- SALGSDIREKTØR
- Tlf: 2134 4386
- Mail: michael@flexto.dk