Fordele og ulemper ved hybridbilen.

Læs om de væsentligste fordele og ulemper ved hybridbilen.

Der er meget at overveje, når du kigger på hybridbil. 

Vi har samlet de væsentligste fordele og ulemper ved hybridbilen. Læs med nedenfor. 

Fordele ved en hybridbil.

  • Lang rækkevidde
  • God brændstoføkonomi
  • Mulighed for lavere ejerafgift – afhængigt af den konkrete bil
  • Særlige afgiftsregler for visse plug-in-hybrider
  • Næsten lydløs kørsel

Ulemper ved en hybridbil.

  • Ydeevne svinger med temperaturen
  • Begrænset udvalg
  • Begrænsede lademuligheder
  • Motorstøj
  • Høj anskaffelsespris

Spørgsmål?

32118_0106-Highres

Fordele ved hybridbiler.

Lang rækkevidde.

I modsætning til elbilen har hybridbilen en forbrændingsmotor, der lader batteriet op under kørsel og evt. helt kan overtage fremdriften, når batteriet er tomt. Hybridbilers rækkevidde er altså ikke begrænset på samme måde som elbilernes. 

God brændstoføkonomi.

Afhængigt af model kan hybridbilen køre på el alene og/eller elmotoren kan assistere brændstofmotoren, så brændstofforbruget reduceres markant. Du kører altså længere på literen og sparer dermed penge på brændstof.

Ved plugin-hybrider kan du desuden lade bilen eksternt, hvormed behovet for at trække på brændstofmotoren reduceres yderligere, hvilket giver endnu lavere brændstofomkostninger. Til gengæld kommer så naturligvis omkostninger til opladning af bilen, hvilket enten kan køre på din almindelige elregning eller som et fast abonnement.  

Lav grøn afgift på hybridbiler.

Ejerafgiften afhænger blandt andet af bilens registreringsdato og officielle CO₂-udledning eller brændstofforbrug. En hybridbil har derfor ikke automatisk en lav ejerafgift.

Særlige afgiftsregler for visse plug-in-hybrider.

Plug-in-hybridbiler, der opfylder betingelserne for at blive betragtet som lavemissionsbiler, er omfattet af særlige regler for registreringsafgift og bundfradrag. Almindelige hybrider og mildhybrider er ikke automatisk omfattet. Satser og fradrag ændres løbende og afhænger derfor af den konkrete bil og tidspunktet for registrering.

Næsten lydløs kørsel.

Kører du på ren el i din hybridbil, er der ingen anden motorstøj end en evt. svag ”summen”. Det er en sand fornøjelse at starte op og trille helt lydløst afsted. 

Afhængigt af kørselsmønster vil bilen dog trække på forbrændingsmotoren, og når denne kører, er der naturligvis motorstøj herfra. Derudover vil der fortsat være vind- og dækstøj som i alle andre biler. 

Ydeevne svinger med temperaturen.

Du ved nok, at en benzin- eller dieselbil skal arbejde lidt hårdere i koldt vejr og derfor kører lidt kortere på literen. I modsætning hertil er batterier betydeligt mere påvirkelige af temperaturen. 

Med andre ord: Du vil opleve kortere rækkevidde i koldt vejr.

Begrænset udvalg.

Selvom hybridteknologien har eksisteret i mange år, er udvalget fortsat begrænset. Det betyder f.eks. at du får vanskeligt ved at finde en stationcar som hybridbil. Markedet for hybrider er dog stærkt stigende og udvalget udvides hele tiden.

Ønsker du eksempelvis en hybridbil med anhængertræk, skal også du være klar over, at udvalget et stærkt begrænset. Mange hybridmodeller kan nemlig slet ikke fås med anhængertræk. Og mange af de modeller, der kan, må kun trække et lille læs.

Begrænsede lademuligheder (plug-in).

Plug-in-hybriderne kan lades eksternt, og her lider de – ligesom de rene elbiler – under en fortsat begrænset ladeinfrastruktur. Ladenettet udbygges dog hele tiden, ligesom der er mulighed for at få installeret en ladeboks derhjemme eller på arbejdspladsen. 

Er dit ladebehov begrænset (bilen kan jo lades med forbrændingsmotoren), kan du vælge ikke at have en ladeløsning og bare nøjes med at lade via en almindelig stikkontakt med et “mormorkabel”, når behovet er der. 

Motorstøj.

Når hybridbilen har brug for assistance fra forbrændingsmotoren til opladning af batteriet eller under acceleration og anden spidsbelastning, vil du opleve motorstøj svarende til en benzin- eller dieselbil.

Høj anskaffelsespris.

Hybridteknologien er fortsat relativt ny, og produktionsomkostningerne er relativt høje for bilproducenterne. Det medvirker, at en hybridbil typisk er dyrere i anskaffelse end en tilsvarende fossilbil.

Måske er du også interesseret i at læse om:

Leasing af hybridbiler

FAQ om hybridbiler

Leasing af elbil

Spørgsmål? Kontakt vores salgsafdeling.

Flexto Jylland

32118_0110-Highres
32118_0106-Highres

Flexto København

Michael