Flexleasing er en fantastisk mulighed – men pas på faldgruberne

Flexleasing er en fantastisk mulighed – men pas på faldgruberne.

“Pas nu på derude…”

Sådan indledte jeg for nyligt en LinkedIn-artikel efter endnu engang at have været vidne til et leasingforløb med alt for høje restværdier, skambud og i sidste ende en enormt ærgerlig leasingtager – endda hos et af landets største leasingselskaber.

Jeg overvejede indledningen grundigt, for jeg har naturligvis ingen interesse i at tegne skræmmebilleder af leasingbranchen, når det også kan have en negativt afsmittende effekt på min egen arbejdsplads.

Men omvendt mener jeg, at vi har en forpligtelse til at sige det højt, når danskere risikerer at blive ført bag lyset. Og det  findes der to udbredte metoder til:

1) at sætte en for høj restværdi på bilen 

2) at undlade at fortælle om obligatoriske ekstraydelser.

For høj restværdi gør bilen kunstigt billig.

Ved flexleasing er det i langt de fleste tilfælde sådan, at leasingtager selv indestår for bilens restværdi, men at restværdien fastsættes af leasingselskabet. Er restværdien høj på en given bil, er der mindre at afskrive på for kunden. Men bliver restværdien sat for højt, kommer bilen til at fremstå kunstigt billig – altså med en lavere førstegangsydelse og månedlig ydelse, end bilen bør have.

At fastsætte en bils restværdi 12-48 måneder ude i fremtiden er ikke nogen let øvelse. Det kræver erfaring og kendskab til bilmarkedet.

Så første forudsætning for faktisk at kunne sætte en realistisk restværdi er, at tilbudsgiveren har et indgående kendskab til bilmarkedet og ved, hvilke mærker, modeller, varianter, farver, årgange mv. der holder en god restværdi. Vi skal ikke være for fine til at indrømme, at vi også kan ramme en smule ved siden af i ny og næ. Det sker dog sjældent, fordi vi netop har det store kendskab til bilmarkedet, og fordi vi altid rådgiver kunderne over i biler, modeller og varianter, hvor restværdien er forbundet med mindst mulig usikkerhed.

Den anden forudsætning for at kunne fastsætte restværdien ordentligt er vilje, og det er her, det for alvor bliver speget. For vi kan se af de priser og tilbud, der bliver afgivet fra nogle sider af branchen, at der simpelthen bevidst spekuleres i at sætte restværdien for højt.

Det er en “smart” måde at lokke kunder ind i butikken på. Problemet er bare, at når bilen – ved kontraktens udløb – viser sig ikke at kunne indbringe den fastsatte restværdi, så kommer kunden til at betale differencen.

Obligatoriske ekstraydelser regnes ikke med.

Hjemtagelse, toldsyn, indregistrering, klargøring, administration. Alt for mange selskaber benytter desværre den lidt kedelige finte, at de undlader at fortælle om obligatoriske ekstraomkostninger ved leasing. Skal bilen hentes hjem fra Tyskland (hvilket langt de fleste skal), så udløser det en ekstraregning. Skal bilen have nummerplader på? (ja selvfølgelig skal den det). Så opkræver de også et gebyr for indregistrering. Og så videre.

Vi oplever jævnligt, at leasingselskaber undlader at informere kunden om omkostninger, som kunden reelt ikke kan vælge fra. Man udnytter kundernes uvidenhed, og man spiller måske sågar bevidst på, at flexleasing kan være en smule kompliceret at forstå for den uindviede.

Det mener vi ikke, kunderne kan være tjent med, og derfor annoncerer vi altid vores biler med alle disse omkostninger regnet ind i tilbuddet.

Flexleasing er en fantastisk mulighed – men se dig for.

Flexleasing giver uden tvivl nogle unikke muligheder for den bilglade dansker, der ikke ønsker at betale for meget, og som sætter pris på en høj grad af fleksibilitet.

Det er ikke bare salgsgas – der er reelt mange penge at spare på især de dyre mærker og store modeller sammenlignet med køb af den samme bil på fuld afgift.

Og selvfølgelig findes der masser af gode og ordentlige leasingselskaber derude.

Men behovet for at se sig for og tage sine forholdsregler kan ikke overdrives.

Ovenstående artikel er en del af vores årsrapport for 2019.