Flexto bygger eget domicil i Støvring

Flexto A/S bygger eget domicil i Støvring.

Nyheder

Flexto viden – 20. Jul 2022

I foråret 2022 gik gravemaskinerne i jorden til dét, der skal blive Flextos nye domicil i Støvring

På den 8600 m2 grund bliver vores 1600 m2 in situ-støbte kontorbygning rejst med forventet indflytning i foråret 2023. 

De nye bygninger bliver placeret i Porsborgparken i Støvring ved Aalborg – ikke langt fra det nuværende kontors placering. Vi glæder os til at kunne fremvise de nye bygninger og til at byde kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere velkomne i nye og bedre rammer.

Ligesom i dag skal bygningen huse både Flexto A/S og vores søsterselskab revisor- og rådgivningshuset Stepto A/S. Flexto har i dag 7 medarbejdere, der arbejder med leasing af biler i Støvring, ligesom Stepto beskæftiger 22 medarbejdere.

Den attraktive beliggenhed tæt ved motorvejen gør det let for medarbejdere og kunder at komme til og fra kontorbygningen.

Flextos salgskontor i Gentofte, som bestyres af selskabets salgsdirektør samt en leasingrådgiver, kommer naturligvis til at køre videre som hidtil. Her er vi glade for den centrale placering i centrum af Gentofte.

Konceptet består.

Det er imidlertid kun rammerne, der står over for forandringer. Vi fastholder konceptet, dvs. at der fortsat er tale om et rent leasingselskab med ekspertise i hjemtagelse og flexleasing af luksusbiler.

Mange af de traditionelle bilforhandlere har fået øjnene op for, at der også er et marked for leasing, og det vil de gerne være en del af. Og omvendt er der mange leasingselskaber, der samtidigt gerne vil være bilforhandlere med showroom og lagerbiler samt evt. eget værksted mm.

Vi har valgt at fastholde et simpelt koncept og koncentrere os om det, der er vores ekspertise. Det vil sige, at vi fokuserer udelukkende på import og flexleasing af luksusbiler uden overflødige omkostninger og risici til et showroom og en lagerbeholdning, som vores kunder uomtvisteligt vil komme til at bære en del af omkostningerne til.

På samme måde prioriterer vi fortsat selv at have den fulde kontrol i og med at vi er egenfinansierede og dermed ikke står til ansvar for et eksternt finansieringsselskab til glæde for både os selv og vores kunder.

Med andre ord: nye rammer men samme koncept.  

Se billederne fra arkitekten.

Spørgsmål?

32118_0090-Highres