leasing-kraever-kompetencer-scaled

Leasing kræver kompetencer.

Regler & lovgivning

Flexto viden – 20. Dec 2021

Leasing kræver kompetencer.

Det seneste års tid har budt på flere møgsager i leasingbranchen. Sager med (også store) leasingselskaber, der tilsyneladende engagerer sig i lyssky aktiviteter, har rod i regnskaberne, konkurser, klonede biler, svindel med afgift med mere. 

Det ærgrer os, at de brodne kar skal have lov at ødelægge omdømmet for resten af branchen.

Derudover ser vi en del ”pop-op-selskaber” – f.eks. tidligere brugtvognsforhandlere der pludseligt får øjnene op for leasing men uden at have den nødvendige viden og kompetence til at drive en sådan forretning og rådgive kunderne ordentligt.

Det resulterer i mange helt urealistiske leasingtilbud, som forplumrer billedet og desuden risikerer at sende kunden ud i økonomiske problemer, fordi dét, der lignede en billig leasingbil, viser sig ikke at være så billig alligevel. 

Vi vil derfor meget gerne slå et slag for, at det at beskæftige sig med finansiering af danskernes største investering efter boligen kræver viden, kompetencer og erfaring.

Og at der er forskel på at være bilforhandler og leasingselskab.  

Mod en licensordning for leasingselskaber?

Tidligere på året foreslog leasingbranchens interesseorganisation Finans og Leasing en licensordning for leasingselskaber, ligesom der eks. gælder for lånevirksomheder. Som direktør i Finans og Leasing, Christian Brandt, er inde på, er det lettere at starte et leasingselskab end at åbne en pølsevogn, og derfor er der behov for mere regulering af markedet.

En licensordning kan bl.a. sikre, at nye leasingselskaber er veldrevne og underlagt løbende kontrol.

I Flexto bakker vi op om alle tiltag, der kan bidrage til at mindske svindel og andre møgsager. Selv tager vi en række forholdsregler for at sikre, at vi og vores kunder ikke kommer i klemme. Det handler blandt andet om nøje udvælgelse af biler og forhandlere, grundig kreditvurdering, økonomisk ansvarlighed og et fokus på langsigtede kunderelationer, så vi i videst mulig udstrækning kender kunderne godt.

Vi har vores på det rene og koncentrerer os om at levere et godt og konkurrencedygtigt produkt, der er inden for reglerne, og som vi vil være bekendt over for både kunder og os selv. 

Spørgsmål?

32118_0073-Highres

Relaterede artikler.

Se alle artikler
Flexto København flytter til nye lokaler i Charlottenlund
Nyheder

Flexto København flytter til ny adresse i Charlottenlund.

18 Oct 2024

Flexto A/S fremlægger bedste årsresultat til dato
Nyheder

Årsresultat for Flexto A/S er kr. 7 mio. og det bedste til dato

16 Apr 2024

Mød Line Elkjær - vores nye kontraktansvarlig
Nyheder

Mød vores nye kontraktansvarlig.

01 Feb 2024

Mød Line som er vores nye kollega med ansvar for kontrakterne i vores portefølje. Line kommer til at overtage Torbens opgaver med det overordnede ansvar for alle leasingkontrakter i vores portefølje, herunder afgiftsberegninger og -genberegninger og andre administrative opgaver.

Group-407

Tilmeld dig Flextos nyhedsbrev.

Ingen lange salgstaler – bare masser af tips, tricks, inspiration og fede biler. Du kan til enhver tid afmelde igen med et enkelt klik.

    Privatlivspolitik

    This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.