Rente på restafgift: Hvad betyder den for flexleasing?.

Rente på restafgift: Hvad betyder den for flexleasing?

Rente på restafgift er en af de linjer i et flexleasing-regnestykke, der nemt bliver overset. Det er forståeligt nok. Den lyder ikke ligefrem som noget, man læser for fornøjelsens skyld. Men det er vigtigt at forstå, hvordan rente på restafgift påvirker økonomien i leasingaftalen.

Men den kan have reel betydning. Især hvis du kigger på flexleasing af en bil med høj registreringsafgift – for eksempel en premiumbil, sportsvogn, firmabil, importbil eller sæsonbil.

Kort fortalt: Ved flexleasing betales der ikke fuld registreringsafgift på bilen. I stedet betales der registreringsafgift for den tidsbegrænsede leasingperiode efter reglerne om forholdsmæssig registreringsafgift. Den del af den beregnede registreringsafgift, der ikke betales med det samme, kaldes ofte restafgiften, og der beregnes et rentetillæg af den del. Med andre ord: Når leasingselskabet (og dermed leasingkunden) ikke betaler fuld registreringsafgift, vil SKAT opkræve renter for den manglende del af registreringsafgiften.

Det betyder ikke, at flexleasing er en måde at slippe for registreringsafgift på. Flexleasing handler om at betale afgift for brugsperioden – ikke om at få afgiften til at forsvinde.

Hvad er rente på restafgift?

Rente på restafgift er den læsevenlige betegnelse for det rentetillæg – eller den forrentning af restafgift – der beregnes af den del af registreringsafgiften, som ikke betales i leasingperioden.

Det er altså ikke det samme som en almindelig finansieringsrente.

En finansieringsrente handler typisk om finansieringen af bilen, kapitalbinding, kreditvilkår og den konkrete leasingaftales økonomi. Rente på restafgift handler derimod om registreringsafgiften og den del af afgiften, der står tilbage efter betaling af den forholdsmæssige registreringsafgift.

På almindeligt dansk: Man betaler afgift for perioden. Den afgift, der ikke betales nu, bliver der beregnet rente af.

Hvad er restafgift?

Restafgift er den del af den beregnede registreringsafgift, der resterer efter betaling af den forholdsmæssige registreringsafgift for leasingperioden.

Et forenklet eksempel:

En bil har en beregnet registreringsafgift. Ved flexleasing betales der ikke fuld registreringsafgift fra start. I stedet betales der registreringsafgift for den periode, bilen er indregistreret på danske plader. Den del af afgiften, der ikke betales i perioden, er restafgiften.

Det er vigtigt at forstå, at du som kunde normalt ikke har en direkte “restafgiftsgæld” til staten. Motorstyrelsen opkræver den forholdsmæssige registreringsafgift og rente hos leasingselskabet, og det samlede beløb for hele leasingperioden skal betales af leasingselskabet, før køretøjet bliver indregistreret.

Men selvom opkrævningen ligger hos leasingselskabet, vil udgiften naturligvis indgå i den samlede økonomi i dit leasingtilbud. Derfor er det stadig relevant for dig at forstå den.

Hvad er forholdsmæssig registreringsafgift?

Forholdsmæssig registreringsafgift er den registreringsafgift og rente, der betales for en tidsbegrænset leasingperiode efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 3 b.

Det er grundmekanikken bag flexleasing.

I stedet for at betale hele registreringsafgiften på én gang, betales der en forholdsmæssig del af registreringsafgiften for leasingperioden. Dertil kommer rentetillægget, som beregnes af restafgiften – altså den del af afgiften, der ikke betales med det samme.

Forholdsmæssig registreringsafgift består derfor ikke kun af “afgift for perioden”. Den består også af et rentetillæg på restafgiften.

Det er her, rente på restafgift kommer ind i billedet.

Hvorfor findes rente på restafgift?

Renten findes, fordi hele registreringsafgiften ikke betales på én gang ved flexleasing.

Ved almindelig fuld afgiftsberigtigelse betales registreringsafgiften fuldt ud. Ved flexleasing betales afgiften kun for en tidsbegrænset periode. Resten af afgiften står tilbage i beregningen.

Renten er den mekanisme, der knytter sig til den del af afgiften, der ikke betales med det samme.

Det er ikke en straf i almindelig forstand. Det er heller ikke noget, det enkelte leasingselskab bare kan opfinde fra sag til sag. Det er en del af reglerne for forholdsmæssig registreringsafgift.

For dig som kunde betyder det, at rente på restafgift bør ses som en del af totaløkonomien. Ikke som hele forklaringen. Men heller ikke som en ligegyldig detalje.

Hvem fastsætter renten?

Renten på restafgift følger reglerne for forholdsmæssig registreringsafgift.

Motorstyrelsen offentliggør beregningsskemaer med gældende satser til brug for beregning af forholdsmæssig registreringsafgift.

Det betyder, at renten ikke er noget, det enkelte leasingselskab selv fastsætter.

Leasingselskabet kan have egne omkostninger, finansieringsvilkår og marginer i en leasingaftale. Men selve renteelementet på restafgiften er knyttet til den officielle beregning af forholdsmæssig registreringsafgift.

Derfor er det værd at spørge ind til, hvilken sats der er brugt i beregningen, hvis du sammenligner leasingtilbud.

Aktuel rente på restafgift

Motorstyrelsen regulerer renten på restafgift halvårligt. Derfor bør den aktuelle sats altid tjekkes i den seneste opdatering, før man vurderer et konkret leasingtilbud.

Hvad betyder renten for dit leasingtilbud?

Rente på restafgift kan påvirke den samlede leasingøkonomi.

Hvor meget den betyder, afhænger især af restafgiftens størrelse. Jo højere den beregnede registreringsafgift er, desto større kan restafgiften også være. Og jo større restafgiften er, desto mere kan renten fylde i regnestykket.

Derfor er rente på restafgiften særligt relevant ved biler, hvor registreringsafgiften fylder meget. Det kan for eksempel være:

• premiumbiler
• sportsvogne
• luksusbiler
• brugte importbiler
• sæsonbiler
• firmabiler, hvor totaløkonomien skal kunne forklares ordentligt

Leasingperiodens længde spiller også ind. Renten hænger sammen med perioden, bilens afgift, bilens alder, de officielle satser og den konkrete aftale.

Derfor kan man ikke bare sige, at lavere rente altid gør flexleasing markant billigere. Nogle gange kan effekten være mærkbar. Andre gange er den mere beskeden.

Det afhænger af bilen. Og regnestykket.

Det gør det meste i flexleasing, desværre og heldigvis.

Restafgift er ikke det samme som restværdi

Restafgift og restværdi lyder næsten som to ord, der er opfundet for at forvirre folk. Men de betyder noget forskelligt.

Restafgift handler om registreringsafgift. Det er den del af den beregnede registreringsafgift, der ikke betales i leasingperioden. Restværdi handler om bilens forventede værdi ved leasingperiodens udløb. Restværdien er den værdi, bilen vurderes at have ved leasingkontraktens udløb, eksklusive registreringsafgift og moms.

Begge dele kan påvirke leasingøkonomien. Men de er ikke det samme, og de bør ikke blandes sammen, når du vurderer en aftale.

Sådan bør du sammenligne leasingtilbud

Når du sammenligner flexleasingtilbud, bør rente på restafgift kun være én del af vurderingen.

Den månedlige ydelse er vigtig. Selvfølgelig er den det. Det er den linje, de fleste først kigger på.

Men den fortæller ikke hele historien.

Se også på:

• førstegangsydelse
• månedlig ydelse
• registreringsafgift
• rente på restafgift
• restværdi
• leasingperiode
• forsikring
• service
• øvrige vilkår

To leasingtilbud kan se ens ud på den månedlige ydelse og stadig være meget forskellige i praksis.

Det ene kan bygge på en højere førstegangsydelse. Det andet kan have en mere optimistisk restværdi. Det tredje kan have andre vilkår for service, forsikring eller kilometer. Og restafgiftsrenten kan være beregnet ud fra forskellige forudsætninger, hvis tilbuddene er lavet på forskellige tidspunkter.

Pointen er enkel:

Du skal ikke vurdere en flexleasingaftale på ydelsen alene.

Spørg i stedet:

• Hvad bygger ydelsen på?
• Hvilken afgift er beregnet?
• Hvor stor er restafgiften?
• Hvilken rente er brugt?
• Hvad er restværdien?
• Hvad er inkluderet – og hvad er ikke?

Det er ikke sikkert, du behøver kende alle mellemregninger ned i sidste komma. Men du bør kunne få dem forklaret. Hvis en leasingaftale kun ser god ud, så længe ingen stiller spørgsmål, er det sjældent et godt tegn.