Hvad er flexleasing?

Flexleasing er leasing af biler på forholdsmæssig registreringsafgift. Det betyder, at det er muligt at lease dyrere biler med højere udstyrsniveau til fornuftige penge.

FLEXTO a/s leaser gode brugte kvalitetsbiler importeret fra Tyskland, der typisk er 3 år gamle. I forhold til de danske regler om registreringsafgifter er det mest fordelagtigt. Bilen bliver nøje udvalgt ud fra dine ønsker til bil, model, farver og udstyr. Når drømmebilen er fundet, udarbejder vi et tilbud på flexleasing for en periode på 36 måneder bestående af 3 stk. 12 måneders kontrakter. Disse kontrakter består af et sikkerhedsdepot, en førstegangsydelse, en månedlig ydelse og en restværdi. Sikkerhedsdepotet ligger til sikkerhed for bilen i leasingperioden og returneres, såfremt bilen kan indbringe restværdien.

Leasingperioden kan tilrettelægges ud fra dine behov og ønsker. På almindelige leasingkontrakter er det typisk 12 måneder, men det kan også være kortere perioder f.eks. på sommerbiler, der kun er på plader i sommermånederne.

Ved flexleasing er det FLEXTO a/s, der ejer bilerne og dig som kunde, der er bruger. Når kontraktperioden er slut, og du ikke længere vil lease bilen, kan den købes af dig eller en, du henviser til. Hvis du ikke kender nogen, der vil købe bilen, sørger vi for afsætningen af bilen.

Flexleasing er med andre ord kvalitetsbiler med højt udstyrsniveau til en leasingydelse, der er til at betale.

Beskatning

Ved flexleasing af bilen som firmabil skal du som bruger beskattes af bilen. Beskatningsgrundlaget ved leasing er typisk lavere end ved køb af bilen, og bliver løbende nedskrevet, når kontrakten forlænges. FLEXTO a/s oplyser dette beskatningsgrundlag. Det betyder, at du som bruger opnår store skattefordele sammenlignet med, hvis du køber bilen.

FLEXTO a/s rådgiver også gerne i reglerne omkring beskatning af fri bil.

Flexleasing eller køb?

Bedst at flexlease:

  • Dyrere brugte biler
  • Nye biler
  • Hyppige bilskift (hvert 2.-3. år)
  • Specielle biler (4-hjultrækkere, cabriolet, sportsbiler m.v.)
  • Biler med meget udstyr

Bedst at købe:

  • Biler man beholder i mere end 6-8 år
  • Ingen eller lidt ekstra udstyr
  • Standard modeller

FAQs til Flexto Flexleasing

  • Hvad er egentlig op og ned på flexleasing?
  • Hvorfor er to tilbud ikke ens?
  • Hvem har ansvaret for bilen i leasingperioden?
  • Hvad sker der med bilen, når kontrakten udløber?

Hvis du, ligesom mange andre, stiller nogle af disse spørgsmål – eller heller ikke tror på, man virkelig kan køre i en Porsche 911 Turbo for 3.995 måneden, og at der findes biler der ikke taber i værdi, så brug 5 minutter på at læse Flexto’s FAQ igennem.

Dernæst er det sværeste at gennemskue de forskellige annoncer der florerer, samt opsætningen af de forskellige kontrakter. – derfor er det en god ide at lade Flexto gennemgå kontrakter før man skriver under på dem. Vi vil kunne gennemskue dem, og forklare dig hvad der er op og ned.

Har du bagefter stadig spørgsmål, så kontakt vores salgsafdeling. Der sidder erfarne og kompetente medarbejdere der kan svare dig på dine spørgsmål.

Hvad er flexleasing?
På de fleste biler der indregistreres i Danmark, betales hele afgiften ikke på én gang, som hvis man køber bilen på traditionel vis. Ved flexleasing vil bilen køre på det der hedder forholdsmæssig registreringsafgift. Det er en ordning der betyder at leasingselskabet kun betaler afgift for den periode du kører i bilen. Efter endt leasingperiode, er bilen igen uden afgift, da man ved flexleasing betaler forholdsmæssig afgift, dvs. der kun bliver betalt for det antal måneder bilen skal køre. Aftalen kan naturligvis forlænges, og der kan betales mere afgift, så man kan køre endnu en periode.
Hvad er erhvervsleasing
Erhvervsleasing er for dig der vælger at lade din virksomhed betale for bilen. I forbindelse hermed vil der være en række omkostninger der er fradragsberettigede, ligesom Flexto vil oplyse et momsfradrag der kan fradrages. Bruger af bilen skal til gengæld beskattes for brugen af bilen. I disse tilfælde oplyser Flexto et beskatningsgrundlag.
Hos Flexto har vi mange års erfaring i at rådgive kunderne så de får den rette leasingform der passer dem og virksomheden bedst. Der er stor forskel på hvordan leasingaftaler skal sættes sammen alt efter virksomhedsform, så her anbefaler vi at du kontakter os, så vi bedst kan hjælpe dig.
Hvad er privatleasing
Privatleasing er en form for langtidsleje. I stedet for at bruge din opsparing eller låne pengene i banken, privatleaser du bilen. Du betaler en førstegangsydelse til leasingselskabet, og derefter en månedlig leasingydelse. Leasingydelsen kan være incl. Forsikring, vejhjælp etc. Ved udløb af leasingaftalen hæfter du for restværdien. Dvs. vi skal kunne sælge bilen for det beløb den er nedskrevet til. Du har derfor en stor interesse i at bilen afleveres i velholdt stand, service overholdt etc.
Hvad er splitleasing
Splitleasing er for dig der har mulighed for firmabil, og gerne vil slippe for at betale beskatning. Ved splitleasing opretter vi en leasingaftale til virksomheden, samt en leasingaftale til dig. Fordelingen af omkostningerne er samme fordeling af kilometer der køres. Dvs. kører du 25% af de årlige kilometer privat, så skal du også betale 25% af ALLE omkostningerne på leasingaftalen. Alle omkostninger opkræves og betales af Flexto hvorefter vi viderefakturerer til hhv. firma og dig. Der vil blive monteret en tracker i bilen, så det bliver lettere at lave den kørebog der ligger til grund for fordelingen. Dette er attraktivt for dig der ikke har så stort en behov for privatkørsel i bilen.
Hvad er sæsonleasing
Sæsonleasing er attraktivt hvis du gerne vil have en bil du kun benytter om sommeren..eller om vinteren – eller 2 biler, så du har en cabriolet til sommer og en 4x4 til vinter. Vi laver en leasingaftale over fx 12 måneder, hvor der er indkalkuleret fx 5 måneders registreringsafgift. Dvs. at vi finansierer bilen for dig hele året, men du har plader på den fra maj til september. Resten af tiden står den opbevaret med stilstandsforsikring. Du kan også vælge at have en højere ydelse de måneder du kører i bilen, og så indfri når perioden er slut. Dette produkt kan sammensættes på mange måder. Nøjagtig så det passer til dine ønsker.
Hvad er stilstandsfinansiering
Stilstandsfinansiering er et produkt, hvor du kan opbevare bilen uden at den er indregistreret. Dette kan være for en periode. Her betaler du en rente, og evt. forsikring. Normalt er det kun 50% forsikringspræmie ved stilstand.

Kontakt os og hør nærmere om de forskellige produkter.

Skal jeg selv finde min drømmebil?
Det behøver du ikke. Vi har ca. 80 biler på Flexto.dk som vi har fundet og beregnet. Finder du ikke nøjagtig den du drømmer om der, så kan du selv finde den på fx mobile.de eller andre søge sider, og så sende et link på bilen til os, hvorefter vi beregner leasingydelsen som er incl. Hjemtagelsesomkostninger etc. Du kan også vælge at kontrakte os så vi kan tale om dine ønsker, hvorefter vi finder den for dig.
Afskrivning og leasingbiler?
Biler på forholdsmæssig registreringsafgift har også den fordel at der kun afskrives på bilens netto pris. – dvs. prisen ex. Moms og afgift. Dvs. du har en mindre afskrivning pr. år end hvis du har købt bilen på traditionel vis. Dog er det vigtigt at bilen afskrives i henhold til markedet, herunder brugen af bilen, hvor mange kilometer den skal køre, hvor længe etc. Der er rigtig mange der brænder fingrere ved at vælge et leasingfirma, der ikke afskriver nok på bilen. Dvs. at bilen ikke kan indbringe restværdien den dag den skal sælges, og derfor må betale ved siden af. Flexto gør meget ud af at afskrive bilen så restværdien matcher den pris den kan afsættes for på det pågældende tidspunkt.
Hvorfor kan jeg finde både billige og dyre annoncer på samme slags leasing biler?
Du vil opleve at du på rimeligt ens biler kan finde både dyre og billige annoncer. Du skal huske at du skal sammenligne enslydende vilkår. Nogle annoncerer biler over 12 måneder hvilket typisk er billgere end over 36 mdr. Til gengæld skal du betale en ny førstegangsydelse allerede efter de 12 måneder. Det slipper du for over 36 mdr. Over 36 mdr. vil du lease på 12 måneder af gangen, men vi vil i tilbudsgivningen tage højde for at du kun betaler førstegangsydelse en gang. En anden årsag til du vil kunne finde meget billigere biler, er at annoncør har valgt at annoncere bilen uden afskrivning. dvs. at den vil blive solgt med et stort tab efter endt leasing. Ofte vil du opleve at restværdien efter 12 måneder er højere end købsprisen ved indgangen til kontrakten, da der er lagt hjemtagelsesomkostninger ovenpå. Flexto annoncerer altid biler incl. En passende afskrivning. Vi afskriver typisk 15-20% om året ved normal kørsel. Kører du mere end 20.000 km årligt bør der afskrives mere.
Hvad skal jeg betale udover leasingydelse?
Du skal betale grøn ejerafgift samt forsikering. – Flexto’s tilbud indeholder forsikring samt vejhjælp gennem Købstædernes forsikring..
Må man ryge i bilen?
Du må gerne ryge i bilen, men da rygning i bilen påvirker bilens salgsværdi, kan det medføre ekstra omkostninger til rensning af bilen. Vi anbefaler derfor, at du ikke ryger i bilen.
Må man have dyr med i bilen?
Ja du må gerne have dyr i bilen. Vær dog opmærksom på bilens stand ved tilbagelevering, da det kan medføre ekstraomkostninger, hvis bilens interiør er blevet skadet.
Må jeg godt modificere bilen selvom den kun er leaset? F.eks. tilføje hækspoiler?
Nej, bilen skal forblive i samme stand som ved leveringen. – Alternativt skal den bringes tilbage til samme stand inden aflevering.
Må jeg godt køre til udlandet i bilen?
Ja du må gerne køre til udlandet i bilen, dette kræver blot at du kontakter os, med henblik på at få tilsendt 1 del af registreringsattesten.

Salgskontorer

JYLLAND
Juelstrupparken 10A
9530 Støvring
Tlf.: 96 36 52 25
e-mail: info@flexto.dk

SJÆLLAND / FYN
Bernstorffsvej 123
2900 Hellerup
Tlf.: 21 34 43 86
e-mail: michael@flexto.dk

SENESTE NYHEDER

Den nye registreringsafgift er trådt i kraft - hvad betyder det for flex-leasing?

D. 3 oktober 2017 trådte den nye registreringsafgift i kraft.

Kort sagt bliver mikrobiler dyrere, mellemklasse- og dyrere mellemklasse biler, opnår en besparelse, og premium- og luksusbiler er næsten uændrede.

Før d. 3 oktober 2017, betalte man 105% af bilens værdi under kr. 106.600,- og 150% over. Den nye afgift betyder, at skalaknækket ved kr. 106.600,- er flyttet op til kr. 185.000,- Samtidig er afgiften på 105% sat ned til 85%. Så fremover betaler man 85% af bilens værdi op til kr. 185.000,- og 150% af værdien over.

Desuden er der fjernet en række sikkerhedsfradrag til bl.a. ABS og ESP, da det vurderes at det nu er standard i alle biler. Til gengæld er fradrag for selealarmer sat op fra kr. 200,-/stk til kr. 1.000,-/stk. – dog max. 3 selealarmer…det er jo ikke en gavebod.

Der gives også et fradrag hvis der er opnået mindst 5 stjerner, i den uvildige test EURO NCAP. Fradraget er på kr. 8.000,-.

Til sidst er der ændret i fradrag og tillæg for brændstoføkonomi.

Tidligere blev registreringsafgiften nedsat kr. 4.000,- for hver km/l en bil kørte over hhv. 16 km/l (benzin) og 18 km/l (diesel) – mens afgiften blev forhøjet med kr. 1.000,- for hver km/l bilen kørte under.

Fremtidigt ændres grænserne til hhv. 20 km/l (benzin) og 22 km/l (diesel). Fradraget for god brændstoføkonomi er fortsat kr. 4.000,- for hver km/l bilen kører over grænseværdierne, men tillægget for kørsel under er sat op til kr. 6.000,- pr. km/l.

Alt i alt betyder ændringerne at afgiften er sat ned, og mindre biler straffes for dårlig sikkerhed, mens større biler straffes for dårlig brændstoføkonomi. Resultatet er at ydelserne ved flex-leasing ikke er markant anderledes.

Hvad betyder det for prissætningen af brugte biler?

Registreringsafgiften beregnes på baggrund at tilsvarende biler til salg her i landet, og det vurderes – pt. – at biler over 36 mdr. ikke sættes mærkbart ned. Biler i alderen 1-2 år sættes marginalt ned, men det er ikke typiske leasingbiler.

Køb eller flex-leasing?

Faktisk vil denne ændring, nu for 3’ år i træk, sætte en stor sort streg under at flex-leasing uden tvivl er det klogeste man kan gøre i dette segment.

Det at købe en bil på fuld afgift, ofte med finansiering gennem en bank, er slut. Løbende ændringer i afgiften medfører store tab hvis man skal sælge den, man binder meget likviditet og tager nogle store afskrivninger. Foruden at man er begrænset til at sælge den i Danmark når man skal af med den. Selvfølgelig kan man eksportere den, og få afgiften retur, men det er et stort arbejde, man skal finde en køber til den i udlandet, og SKAT beholder 15% af den afgift man skal have retur.

Ved flex-leasing er kapitalbindingen lavere end ved køb, din risiko er meget mindre ved fremtidige eventuelle omlægninger i registreringsafgiften, og afsætningsmulighederne er meget større, da bilen hele tiden er excl. moms og afgift hvorfor den kan afsættes i hele Europa – eller selvfølgelig i Danmark.

Så nu er der ikke længere grund til at vente - vi sidder klar til telefonerne, så se bare at få bestilt din drømmebil.

Husk at like flexto’s facebook side, så du fremover kan følge os, gå også ind på flexto.dk og skriv dig op til at modtage vores nyhedsbreve.

Spørgsmål kan altid stilles på info@flexto.dk

Se mere på flexto.dk. Der er altid ca. 80 biler med leasingforslag, og er din drømmebil der ikke, så finder vi den til dig.

Flexto Gazelle virksomhed igen i 2017

I aftes havde en del af holdet den store fornøjelse af at deltage i Børsens Gazelle kåring 2017 i musikkens hus i Aalborg - for andet år i træk. Flexto er blandt årets Gazeller på baggrund af vores flotte vækst, som vi er utroligt stolte af!

Flexto i JP